Virksomheder låner milliarder på børsen som aldrig før
I 2014 udstedte danske selskaber erhvervsobligationer for 41 milliarder kroner. Det ventes at stige fremover.
Danske virksomheder udstedte i 2014 erhvervsobligationer for 41 milliarder kroner, hvilket er det højeste nogensinde og tre gange så meget som sidste år. Det viser en opgørelse, som Børsen har fået lavet.
ISS er et af de selskaber, der har hentet kapital på børsen til en lav rente ved at udstede erhvervsobligationer. Servicevirksomheden udstedte i løbet af året erhvervsobligationer for knap ni milliarder kroner.
- Det er historisk lave renter. Det er et niveau, hvor du ikke kan låne til en så lav fast rente i bankerne. Det kan bankerne ikke tilbyde. Bankerne er stærkere til kortere løbetider og fleksible behov, siger Heine Dalsgaard, finansdirektør i ISS, til Børsen.
ISS har kunnet låne penge til en femårig rente på 1,125 procent.
Markedet for erhvervsobligationer udgør omkring 10-15 procent af udlånsmarkedet, og det kan komme til at vokse endnu mere, hvilket vil sætte bankerne under pres, vurderer flere branchefolk over for Børsen.
Det bekræftes af de seneste tal fra Erhvervs- og Vækstministeriet, som viser, at bankernes udlån til erhvervslivet faldt med 29 milliarder kroner i 2014.
Det er typisk større virksomheder, der benytter sig af erhvervsobligationer, da der skal udstedes for mere end 200-300 millioner kroner, før det kan svare sig omkostningsmæssigt.
Foruden ISS er A.P. Møller - Mærsk, Danfoss, DSV og Carlsberg blandt de virksomheder, som har udstedt erhvervsobligationer.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde