Danske virksomheder står i kø for at få lov til at etablere interne sladretjenester, hvor medarbejderne i dyb fortrolighed kan aflevere deres mistanker om korruption, svindel, tyveri og chikane, skriver Politiken torsdag.
Tilladelsen er nødvendig, fordi tjenesten per definition vil indeholde følsomme personoplysninger. Målet er at fange umoralske chefer, mellemledere og medarbejdere, inden deres ugerninger koster virksomheden penge og dårlig omtale.
Datatilsynet har modtaget ansøgninger fra mere end 30 virksomheder, der beder om tilladelse til at indrette de såkaldte whistle blower-ordninger. Og der er flere ansøgninger på vej, vurderer Dansk Industri:
- Virksomhederne har et enormt fokus på korruption de her år. Og man kan jo ikke lade være at spørge sig selv, om ikke det store bedrag i IT Factory var blevet opdaget meget tidligere, hvis virksomhedens medarbejdere havde haft en mulighed
for at puste i fløjten, siger konsulent i Dansk Industri Christine Jøker Nissen til Politiken.
Danfoss er en af de få danske virksomheder, som allerede har indført sin egen interne sladretjeneste. Den har i det forløbne år kostet adskillige chefer og medarbejdere jobbet, oplyser kommunikationsdirektør Ole Daugbjerg.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker