Der er godt salg i overvågningskameraer og andet udstyr til danske virksomheder.
Nok er der ikke noget præcist tal for den samlede omsætning i sikkerhedsbranchen i Danmark, men brancheforeningen af samme navn anslår, at branchen i Danmark omsætter for mellem 8 og 9 milliarder kroner årligt, skriver Børsen.
- Udviklingen begyndte virkelig at tage fart for 10 år siden. Dengang gjorde virksomheder kun lige, hvad forsikringsselskaberne krævede, men i dag går de meget længere med sikkerhedssystemerne, siger Kasper Skov-Mikkelsen, direktør i Sikkerhedsbranchen.
I øjeblikket bliver der installeret omkring 50.000 nye kameraer om året på danske virksomheder, og kameraerne er blevet væsentlig mere intelligente, og kan selv genkende ansigter og hente konturer af personer frem på billeder, som øjet ikke kan opfatte.
Samtidig går sikkerhed, der tidligere var et spørgsmål om at holde folk ude om natten, hvor virksomhederne ligger øde hen, i dag mere i retning af adgangskontrol og sikkerhedssystemer inde i virksomhederne.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned