Dansk Folkeparti vil forbyde aktiebonus som en gulerod til bestyrelser og direktioner i danske børsnoterede virksomheder. Men Dansk Industri, DI, advarer mod, at det kan få danske virksomhedsledere til at tage job i udlandet.
- Hvis det viser sig, at det bliver mere attraktivt at lægge sin arbejdsindsats i andre lande, så vil vi lide tab i danske virksomheder, så vil aktionærerne få det ringere - og i værste fald vil det gå ud over væksten. Derfor er det her et forslag, vi på det allerskarpeste må advare imod, siger direktør i DI, Tine Roed.
Topledelserne vil heller ikke være interesserede i, at aflønning i aktier forsvinder ud af de danske virksomheder, understreger hun.
- Hele tanken bag aktieoptioner er netop, at gør man en ekstraordinær indsats for virksomhedens indtjening og dermed aktionærerne, så får man ekstra gevinst. Derfor er det vigtigt at bevare den incitamentsstruktur, siger Tine Roed.
Dansk Folkeparti kræver, at ordningen afskaffes i forbindelse med evalueringen af Bankpakke II.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde