Aldrig før har så mange virksomheder måtte indse, at kassen var tom, som i november i år. 711 virksomheder gik konkurs i november, viser en ny analyse fra kredit- og analysevirksomheden Experian.
Det er det højeste antal konkurser på en måned siden 1996, hvor Experians konkursstatistik for første gang kom på gaden.
- Man ser ofte en forsinket effekt i forhold til konkurser, men stigningen i november er alligevel noget højere end forventet, siger administrerende direktør i Experian, Christoffer Spangenberg, i en pressemeddelelse.
Han tilføjer, at konkurserne fordeler sig over stort set hele landet, og at så godt som alle brancher er ramt.
Ifølge erhvervsorganisationen Dansk Erhverv er novembers konkurser det højeste antal i Danmarkshistorien.
- I august, september og oktober har konkurstendensen været nedadgående i takt med den langsomme bedring af økonomien både nationalt og i nabolandene. Så novembers pludselige konkursrekord er både en uventet og ubehagelig nyhed, siger økonom Bo Sandberg, Dansk Erhverv.
Ifølge Dansk Erhverv er risikoen for at gå konkurs blevet et livsvilkår i erhvervslivet.
- Der foregår en daglig kamp om kunder og ordrer, hvor de svageste, dårligst økonomisk polstrede og mindst omstillingsparate virksomheder lider en stille død, siger Bo Sandberg.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde