Den danske eksport lider i kølvandet af finanskrisen. Og danske virksomheder går nu efter hjælp, når de skal ud på verdensmarkedet.
Eksporten befinder sig fortsat knap fem procent under niveauet fra før finanskrisen i 2008.
Og det kan ses direkte på antallet af virksomheder, der har meldt sig til Udenrigsministeriets Global Match-dag onsdag.
Her kan de få råd og vejledning fra over 60 handelschefer, der til dagligt arbejder verden rundt på blandt andet ambassader.
- Det går generelt fremad med fortsat vækst i den globale samhandel. I øjeblikket forventer vi en vækst i eksporten på 6,8 procent i 2011, men den kommer naturligvis ikke af sig selv, siger Vibeke Rovsing Lauritzen, chef for Eksportrådet.
Hun påpeger dog, at der er muligheder for yderligere fremgang til stede.
- Det er de markedsmuligheder, vi skal gøre virksomhederne opmærksom på, siger Vibeke Rovsing Lauritzen.
Sidste år mødte cirka 230 virksomhedsledere op til Global Match. I år har 290 tilmeldt sig til arrangementet, der finder sted i Eigtveds Pakhus i København.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde