Computervirus er tilsyneladende blevet en folkesygdom. Næsten hver tredje danske internetbruger har været udsat for computervirus inden for det seneste år, viser tal fra Danmarks Statistik.
Hele 29 procent af internetbrugere har haft en form for virus i computeren. Det selvom ni ud af ti forsøger af beskytte sig med for eksempel antivirusprogrammer.
Det halter dog lidt med at opdatere værktøjerne. Hver femte internetbruger opdaterer uregelmæssigt, mens fire procent aldrig opdaterer deres sikkerhedssoftware. Det svarer til ca. 140.000 personer.
Hver anden har modtaget spammails, mens fire procent af internetbrugere oplyser, at de har været udsat for misbrug af personoplysninger.
Kun en mindre andel oplever sikkerhedsproblemer som børns adgang til upassende indhold eller økonomisk tab forårsaget af it-sikkerhedsproblemer.
Mange af netbrugerne har måske grund til at frygte for familiebillederne og hvad de ellers har liggende på computeren, for fire ud af ti brugere tager aldrig sikkerhedskopier af deres filer, billeder eller dokumenter.
16 procent af internetbrugere tager altid eller næsten altid sikkerhedskopier af deres filer fra computeren til en anden fysisk opbevaringsplads.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker