Vismænd: Sparekniven skal skære dybere

VK-regeringen og Dansk Folkeparti har kun taget et lille skridt i retning af at få dansk økonomi på sporet.

Den 24 milliarder kroner store genopretningsplan er langt fra nok til at sikre både holdbarheden og troværdigheden til dansk finanspolitik.

Sådan lyder den sønderlemmende kritik fra de økonomiske vismænd.

- Der er behov for snarlig vedtagelse af yderligere reformer, som kan bidrage til væsentlig forbedringer af den offentlige saldo både frem mod 2020 og på lang sigt frem mod 2050, siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der er økonomiprofessor ved Københavns Universitet.

Vismændene venter lavere vækst i årene fremover end regeringen. Derfor bliver det ifølge vismændene vanskeligere for regeringen at nå målet om, at det offentlige forbrug kun må udgøre 27 procent af BNP i 2020.

Det vil ganske enkelt kræve nulvækst i det offentlige forbrug i 10 år frem til 2020. Og det betyder, at sparekniven skal stikkes endnu dybere i de offentlige udgifter.

Vismændene peger på, at der er brug for en ny økonomisk 2020-plan, og den som bør som minimum indeholde en efterlønsreform, en ophævelse af skattestoppet, lavere offentligt forbrug og en halvering af dagpengeperioden.

Helt konkret foreslår vismændene, at danskerne kun skal have efterløn i tre år. Reformen skal indfases i årene 2012-2015, så efterlønsalderen i 2015 bliver 62 år.

Skattestoppets nominalprincip om fastfrysning af kroner og ører skal ophæves fra 2012.

Det offentlige forbrug skal begrænses til at udgøre 27 procent af BNP frem mod 2020.

Og endelig skal dagpengeperioden halveres fra fire til to år fra 2013.

Vismændene vurderer, at det offentlige underskud gradvist bliver forværret fra 2015, så Danmark igen kan komme i konflikt med euroreglerne, fordi underskuddet overstiger fire procent af BNP.

/ritzau/

Flere reformer og nulvækst i det offentlige forbrug i 10 år er den medicin, der skal redde dansk økonomi fra nye underskud, mener de økonomiske vismænd.

Offentliggjort Sidst opdateret