Nulvækst i det offentlige forbrug er et noget usikkert ben at placere genopretningen af dansk økonomi på. Historisk set er de offentlige udgifter vokset næsten dobbelt så meget som skiftende regeringer har sat sig som mål.
Derfor bliver det også uendelig vanskeligt for VK-regeringen at konsolidere dansk økonomi med 13,5 milliarder kroner ved nulvækst i tre år.
Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen vil ikke konkret ud med, om vismændene tror på nulvækst eller ej. Men han siger:
- Diplomatisk sagt, så vil det blive meget vanskeligt at nå det mål. Det viser erfaringerne. Vi føler os ikke sikre på, at det er muligt at styre det offentlige forbrug så stramt. I hvert fald kræver det nogle bedre instrumenter end dem, man har i dag.
Vismændene tror ikke på, at væksten vil udvikle sig så godt, som regeringen gør. Derfor er der ifølge vismændene brug for 10 år med nulvækst i det offentlige forbrug, hvis det skal ned på 27 procent af BNP i 2020.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde