Tryg præsenterede som ventet onsdag et betydeligt fald i indtjeningen for 2010 i forhold til året før. Forsikringskoncernen fik et resultat før skat på 941 millioner kroner mod 2.610 millioner kroner i 2009.
Den store nedgang i årsresultatet skyldes "betydelige enkeltstående skadebegivenheder, der er 1,4 milliarder kroner højere end i et normalt år samt et fortsat højt underliggende erstatningsniveau".
Nettoresultat efter skat blev på 593 millioner kroner, og dermed kom tallet meget tæt på analytikernes forventninger.
Men allerede i 2011 vil koncernen ifølge egen vurdering tjene flere penge, blandt andet på grund af højere præmier.
- I løbet af 2010 har vi truffet de beslutninger, som vil give bedre resultater i 2011 og 2012. Takket være skadeforebyggelse, omkostningsreduktioner og præmieforhøjelser ser vi allerede en tydelig forbedring i lønsomheden i Norge og Finland.
- Også på privatmarkedet i Danmark går udviklingen den rigtige vej, siger koncernchef Morten Hübbe, som i januar overtog topposten efter Stine Bosse.
Årsrapporten viser desuden, at 2010 gav en præmievækst på 4,5 procent i lokal valuta, et godt investeringsresultat og en forbedring i omkostningsprocenten trods øgede udgifter til branding af Tryg i hele Norden.
Tryg udbetaler udbytte, men noget mindre end året før. Udbyttet foreslås på fire kroner mod 15,5 kroner året før.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker