Voldsom kritik af social dumping på LF
Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Lokale landmænd, en navngivet kro, en stribe transportvirksomheder... Jørgen Erik Kozak Nielsen, formand for LO Lolland-Falster, langer hårdt og bredt ud efter en række tilfælde af såkaldt social dumping, som han mener, er særdeles udbredt her i landsdelen.
Kritikken kom på LO-repræsentantskabsmødet i Maribo i aftes, hvor den faglige formand talte om social dumping som “et kæmpestort monster, der har rigtigt mange forklædninger og uhyggelige grimme ansigter”.
- Vi har ikke noget mod udenlandsk arbejdskraft. Men vi har noget mod grådige danskere, der uden hensyn og moralske skrupler skummer fløden ved at udnytte arbejdskraften, lyder det fra Jørgen Erik Kozak Nielsen, som mener, at social dumping findes i mange forskellige udgaver lokalt.
- På motorvejen overhaler vi en masse lastbiler på vej til København. Bemærk dem med de danske anhængere med de udenlandske trækkere. Næsten 10.000 danske chauffør-job er gået tabt de senere år. Hele denne kørsel er organiseret og sat i system af store logistik-firmaer, der blandt andet ejes af litauere, siger LO-formanden.
Læs mere af LO-chefens kritik i onsdagens Folketidende.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub