Voldsomme fald for LF-erhvervskurser
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
CELF oplever en tilbagegang for tilslutningen til AMU-kurserne. Dansk Erhverv kalder udviklingen for dybt bekymrende.
Alle taler om behovet for uddannelse og opkvalificering.
Men udviklingen går i øjeblikket stik modsat - ikke mindst her i landsdelen, hvor man ellers især i mange år har peget på behovet for at få løftet niveauet uddannelsesmæssigt.
Men aktiviteten på de såkaldte arbejdsmarkedsuddanelser (AMU-kurser) er ude i noget, der næsten har lignet et frit fald.
Det bekymrer også arbejdsgiversiden. I organisationen Dansk Erhverv kalder man udviklingen for “dybt bekymrende”.
- En hovedårsag til tilbagegangen er ændrede regler og tilskud. For eksempel gik man fra 2010-2011 ind og skar 20 procent af den økonomiske kompensation, som virksomhederne får i forbindelse med ansattes arbejdsmarkedsuddannelse. Samtidig ændrede man reglerne for transport, overnatning med mere. Alt i alt blev det meget dyrere for firmaerne, konstaterer Kim Normand, direktør for marked, udvikling og efteruddannelse på CELF.
Men ifølge ham er en meget væsentlig årsag til den ringe uddannelsesaktivitet også, at reglerne på området er blevet endda meget strikse.
- De opstramninger af AMU-systemet, der er gennemført, er så stramme og bureaukratiske, at det er blevet meget, meget svært at tilbyde og afvikle kursusaktiviteten bare nogenlunde fleksibelt og målrettet den enkelte persons eller firmas behov, siger Kim Normand.
- Det er nærmest umuligt for os at tilrettelæge forløb, som ikke er helt standardmæssige. Det er ærgerligt. For overordnet set er det jo helt galt, at vi ser så voldsom en nedgang i uddannelse og opkvalificering netop her på Lolland-Falster, siger han.
I Dansk Erhverv er man enig i, at de stramme regler er en medvirkende årsag til den dalende deltagelse.
- Men meget alvorligt er også stigende mistillid til AMU-systemet fra virksomheder og kursister på grund af aflyste kurser, manglende udbud og en række dårlige sager generelt, siger Gorm Johansen, chefkonsulent i Dansk Erhverv.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde