Formanden for danske sukkerroer Troels Frandsen ærgrer sig over de voldsomme vandmængder, der vanskeliggører roehøsten. Arkivfoto: Ingrid RiisIngrid Riis
"Flyv op til vorherre og bed om godt vejr". Den remse må de lokale roedyrkere muligvis benytte sig af. For årets høst er udfordret på grund af de store vandmængder, der har ramt markerne.
LOLLAND-FALSTER: Det er efterår, det blæser og det regner.
Især sidstnævnte vejrlig har der været rigtig meget af det seneste stykke tid, og det har skabt problemer for de mange landmænd, der skal høste for tiden.
Kartoffelavlerne er ramt af de store vandmængder, der har ramt landet og betyder, at ikke alle kartofler i jorden kommer op i år, men også hos de lokale roeavlere giver de massive vandmængder store udfordringer.
Blandt andet hos landmand Anders Krogh, der bor i nærheden af Stubbekøbing. Han har 85 hektar roemarker og har høstet 25 af dem. Resten mangler endnu.
"Jeg skulle bare have taget dem op"
Annonce
- Jeg talte i går med en ven, der avler kartofler i Jylland. Og han har givet op på at høste de sidste 20 hektar. Der er vi ikke helt med roerne. Vi kan sådan set godt få dem op med maskinerne. Det er mere jorden, vi er bekymret for. Den kan blive ødelagt, når den er så våd og bliver kørt over med tunge maskiner. De slår simpelthen luften ud af jorden, så strukturen går i stykker.
- Det kan give ujævne marker, som bliver svære at høste fra til næste år. Så hvis vi høster nu, vil det formentlig kræve, at vi udjævner markerne for ikke at have et stort tab næste år, forklarer Anders Krogh, der ærgrer sig over, at han ikke allerede trodsede vandet og høstede roerne tidligere på efteråret.
Markerne på Lolland er oversvømmet flere steder. Foto: Anna MøhlFoto: Anna Møhl
- I forbindelse med stormfloden valgte jeg at tage en pause fra at høste de sidste roer. Siden har jeg set tiden an, men jeg skulle nok bare have taget dem op. Vi skal aflevere roerne 8. december, og nu går jeg bare og venter på godt vejr. Det er lidt det ærgerlige ved at have et job, hvor man er så ophængt på vejret.
Vi skal aflevere roerne 8. december, og nu går jeg bare og venter på godt vejr.
Anders Krogh
Ikke bekymret - endnu
Den problematik genkender de også hos foreningen Danske Sukkerroedyrkere, hvor bestyrelsesformand Troels Frandsen, der også selv ejer en gård i Vantore ved Nysted, også ærgrer sig over de store vandmængder, der har ramt Sydhavsøerne.
Vandet gør det sværere at få roerne op af jorden, forklarer han.
- Det er et problem og en udfordring, vi får, når det bliver ved med at regne. Vi skal bruge tørvejr, for når jorden bliver så fugtig, når du kører med optageren, kan du ikke udføre dit arbejde ordentlig og skille dem ordentligt fra jorden.
- Regnen betyder, at du får lavet dårlig kvalitet i marken, fordi du får meget jord med på roerne, og det giver fabrikken dårligere materialer at arbejde med, når de skal vaske lyder det fra formanden.
Selvom vejret driller, så er Troels Frandsen endnu ikke bekymret for sæsonens endelige høst, og han håber, at han allerede i dag fredag kan køre i marken og høste roer, hvis vejret altså arter sig.
Landmændene har svære vilkår for tiden. Foto: Anna MøhlFoto: Anna Møhl
Frustrerede medlemmer
Annonce
- Vi er ikke bekymrede endnu, men det er frustrerende. Vi kan mærke det på medlemmerne og dyrkerne. Vi skal have roerne op nu. Vi har et vindue, der strækker sig til den 10. december, hvor vi skal være færdige. Det er den aftale, vi har med Nordic Sugar. Men samtidig er der også en større risiko for dårlige roer, hvis der også kommer frost i jorden.
- Jeg vil sige det sådan, at hvis det bliver ved at regne den næste uges tid, så kan vi godt komme i problemer. Men får vi et par dages tørvejr, så tror jeg stadig på, at høsten kommer i hus, siger han og konkluderer, at vejrforholdene er svære at gøre noget ved.
- Vi kan jo ikke gøre så meget. Vi må væbne os med tålmodighed, så tror jeg, der bliver muligheder for at komme i gang. Det har været voldsomt med den regn. Så ja, det har været frustrerende, men det er endnu ikke alarmerende.
Seneste artikler
Hans Ewald Hansen er død
Kåre Quist fejrer kærligheden på Fejø
Ina pendler langt til job: - Jeg flytter aldrig fra Kettinge
Revy-tour på plejehjem: - Vi oplever så mange rørende ting
Advarer om kraftige tordenbyger: Det kan være farligt
Mest læste artikler
Stor udrykning til stranden
Voldsomt vejr: Kraftig regn og lokale skybrud
Svensk læge åbner klinik på Lolland
Nabo ville bremse populær aktivitetspark: Nu er afgørelsen faldet
Staten stopper kæmpe solcellepark: Borgmester raser