Volkswagen: Danske bilister må væbne sig med tålmodighed
Pressechefen i Danmark håber, at der snart kan meldes noget ud om VW-skandalens mulige konsekvenser herhjemme.
Det er nu fem dage siden, at VW-skandalen for alvor begyndte at rulle, da den tyske bilgigants ledelse erkendte, at der er installeret software i en række af Volkswagens biler med den hensigt at snyde i miljøkontrol.
Siden er det kommet frem, at der er fusket med cirka 11 millioner biler på verdensplan, og at det europæiske marked også er berørt, men der er stadig ingen meldinger om, hvorvidt skandalen har indflydelse på det danske marked.
Volkswagens danske pressechef, Søs Ilum, håber på, at VW Danmark snart kan melde noget ud, men afventer det tyske hovedkontor.
- Vi er desværre nødt til at bede om både mediernes og forbrugernes tålmodighed. Vi har endnu ikke fået fakta fra fabrikken i Tyskland, og før vi får det, kan vi ikke oplyse om situationen i Danmark, siger hun.
- Vi forstår godt, at det påvirker mange mennesker. Det er ikke modvilje fra vores side, for vi vil også rigtigt gerne have fakta på bordet i denne sag.
Det er kun fabrikken i Tyskland, der nøjagtigt ved, hvor mange modeller med den pågældende software der er sendt ud i de forskellige lande.
Fredag holder bestyrelsen i koncernen møde, hvor det formodes, at der skal findes en ny koncernchef, efter at den tidligere chef, Martin Winterkorn, torsdag valgte at træde tilbage. Favorit er Porsches chef, Matthias Müller.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker