40 Volvo-limousiner skal under miljøtopmødet i København køre rundt på grøn benzin, baseret på halm.
Under miljøtopmødet i København til december vil en del af luksusbilerne til de fornemme gæster køre rundt på splinterny andengenerations-bioætanol, udvundet af halm. Det fremgår af en ny sponsoraftale mellem førende virksomheder på området og Udenrigsministeriet. De danske enzymproducenter Novozymes og Danisco samt Dong Energy er med i projektet ligesom det norske olieselskab Statoil.
I alt 40 Volvoer vil køre på det nye brændstof. Det bliver i en blanding med 85 procent bioætanol og 15 procent benzin. Den nye bioætanol bliver fremstillet på et pilotanlæg hos Dong Energy.
- Der vil være tale om en rigtig vigtig brik i bestræbelserne på at afvikle topmødet så miljørigtigt som muligt, siger Nis Lauge Gellert, chefkonsulent i Udenrigsministeriet.
Hos Dong-selskabet Inbicon, der står for Dong Energys satsning på området, er man samtidig i færd med at skifte fra pilotanlægget til et egentligt demonstrationsanlæg for den nye teknologi.
- Så når vi op i industriel skala, hvor det vil vise sig, om teknologien fungerer som ventet, siger Michael Persson, finansdirektør i Inbicon.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned