Omkring 200 Mærsk-ansatte på forretningsrejse over alt i verden har været påvirket af vulkanasken. Heraf er de 100 fra A.P. Møller-Mærsks hovedkontor på Esplanaden.
Det siger Mette Christensen, der er global travel manager i A.P. Møller-Mærsk.
- Vi har nogle hundrede, der enten har måttet ændre rejseplaner eller blive på deres destination, siger Mette Christensen.
- Vi forsøgte at få alle forretningsrejsende fra oversøiske destinationer fløjet ind til europæiske lufthavne, inden de lukkede. Derfra er langt de fleste blevet transporteret hjem med tog og bil, siger Mette Christensen.
Det er dog ikke alle, der er nået hjem. En snes stykker er i øjeblikket strandet i Holland, hvorfra de venter på transport til Danmark. Enkelte er dog strandet uden for Europa.
Det er forretningsrejsende fra alle A.P. Møller-Mærsks forretningsområder, der er ramt af forsinkelser. Et par hundrede andre Mærsk-folk står overfor at skulle på forretningsrejse hen over weekenden, hvis luftrummet bliver åbnet.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker