Wall Street faldt næsten 10 procent

Den økonomiske krise omkring Grækenland fik torsdag aften dansk tid børshandlerne på Wall Street i New York til at sælge i stor stil.

På et tidspunkt var faldet på Dow Jones-indekset over industriaktier knapt 1000 point, omkring 9,3 procent, under det, som det tyske nyhedsbureau dpa kalder "vild handel".

Men så begyndte køberne at melde sig igen. I den sidste times tid inden lukketid kl 22. dansk tid lå Dow Jones til et fald på 382 point, eller 3,52 procent.

Nasdaq-indekset over teknologiaktier lå til at falde med 3,79 procent, svarende til 91,08.

/ritzau/Reuters

Det lignede noget nær panik, da kurserne på børsen i Wall Street pludselig raslede ned med næsten 1000 point. Men noget af tabet er hentet ind igen.

Offentliggjort Sidst opdateret