William Demant Holding koketterer med vækst i opdatering
Høreapparatskoncernen William Demant Holding fortæller om vækst i sin opdatering for første kvartal.
William Demant Holding, der ejer høreapparatsproducenten Oticon, har leveret en "stærk" vækst i første kvartal. Det skriver selskabet i en kvartalsopdatering.
Som vanligt er opdateringen uden reelle tal, men selskabet beretter om en stribe positive momenter i sin beretning for årets tre første måneder.
- Vi har oplevet en meget opmuntrende start på 2017, og det glæder mig at konstatere, at alle vores forretningsaktiviteter er i god gænge og fortsætter med at lancere nye, innovative produkter.
- Jeg er meget glad for at se den fremgang, vi har opnået, skriver administrerende direktør Søren Nielsen.
Han tog over fra den mangeårige konge af William Demant Holding, Niels Jacobsen, den 1. april.
Selskabet har haft medvind både på antallet af solgte apparater og på den gennemsnitlige pris, skriver selskabet.
- (Koncernen red.) leverede en organisk vækstrate, der lå betydeligt over markedsvækstraten.
- Denne udvikling var hovedsageligt drevet af høj stykvækst, men også af en stigning i den gennemsnitlige salgspris, som skyldes et forbedret produktmiks på grund af især Oticon Opn.
- Vi fortsætter med at øge vores markedsandel hos Veterans Affairs, i USA, skriver William Demant Holding.
Veteran Affairs er det store marked for amerikanske veteraner, der får støtte af staten til indkøb af høreapparater.
Det marked er vokset solidt de sidste mange år, i takt med at veteranerne bliver ældre, og at krigene i Afghanistan og Irak har givet en del soldater høreskader.
William Demant Holding har også medvind på markedet for de såkaldte Cochlear implantater. Det er indopererede apparater, der kan give hørelse til folk uden høreevne.
- (Væksten red.) skyldes blandt andet, at markedsvilkårene på de olieafhængige markeder, som påvirkede væksten negativt i 2016, er blevet forbedret.
- Udrulningen af Neuro fortsætter i et godt tempo med lanceringer i lande som Frankrig og Brasilien, hvor vi har store markedsandele, skriver William Demant Holding.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker