Unge kvinders tiltro til folkepensionen, når de stopper på arbejdsmarkedet, kan ligge på et meget lille sted.
Hver anden mellem 25 og 40 år tror slet ikke, at der er en folkepension, når de bliver gamle. Og hos den mere optimistiske halvdel er der også massiv skepsis - hele 70 procent tror, at folkepensionen bliver udhulet økonomisk.
Det viser en ny undersøgelse fra pensionskassen PKA, hvor 90 procent af medlemmerne er kvinder ansat i den offentlige sektor inden for social- og sundhedssektoren.
Professor i økonomi Michael Svarer er overrasket over den store skepsis, og især at den er så udbredt i de grupper, som typisk er økonomisk mere afhængige af folkepensionen end andre på grund af deltid og orlov.
- Selv om vi hele tiden taler om, at der er behov for ændringer i velfærdsydelserne, så er folkepensionen i modsætning til efterlønnen et fundamentalt sikkerhedsnet for mange folk. Derfor bliver folkepensionen ikke afskaffet, siger han.
Blandt politikerne undrer de sig også over den manglende tillid til folkepensionens fremtid. Venstres arbejdsmarkedsordfører
Jens Vibjerg siger, at det overhovedet ikke er til diskussion at røre ved økonomien i folkepensionen.
- Det er jo ikke fordi, at vi fra politisk side har sendt nogle signaler om, at vi vil ændre på folkepensionen. Derfor er der ingen grund til at have betænkeligheder, siger Jens Vibjerg.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie