Yousee bøvler fortsat med efterveer af nytårsnedbrud
Der er stadig småproblemer med at få tv-signalet ud til alle Yousee-kunder. Kabelbrud i Sønderjylland.
Nogle Yousee-kunder oplever fortsat efterveer af nedbruddet 31. december.
Selv om tv-signalet her til morgen skulle være genetableret til alle 1,2 millioner kunder, er der fortsat nogle, som oplever sort skærm.
Det er dog blot midlertidigt, forsikrer Mai-Britt Noe, der er pressemedarbejder.
- Vi er i gang med at opgradere vores systemer efter nedbruddet, og det betyder visse steder kortvarige udfald.
- Nogle af opdateringerne er vi nødt til at køre med det samme, andre kan vi skubbe til i nat, hvor de generer mindre, siger hun.
Yousee er også bekendt med, at nogle kunder får den forkerte TV2-region at se.
Blandt andet har nogle sønderjyder de seneste dage i stedet for TV Syd set nyheder fra TV2 Lorry, hovedstadens regionalstation.
- Det er også et resultat af nedbruddet, og det arbejder vi også hårdt at få rettet op på, siger Mai-Britt Noe.
Endelig er omkring 1000 kunder i Sønderjylland berørt af, at en entreprenør har gravet et kabel over.
- Det er enormt uheldigt og selvfølgelig ærgerligt for de kunder, det går ud over. Men vi har folk på stedet, siger pressemedarbejderen.
Hun kan fortsat ikke fortælle noget om årsagen til nedbruddet, der forhindrede en række tv-seere i at se dronningens nytårstale og rådhusklokkerne.
- Vi har nedsat en taskforce, der er ved at analysere, hvorfor nedbruddet opstod.
- Vi melder ud, når vi er sikre på at have fundet den specifikke årsag, siger Mai-Britt Noe.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet