Zalandos salg er vokset med milliarder under nedlukning
Zalando blev skabt i 2008 med speciale i at sælge sko på nettet. Siden 2010 har selskabet ekspanderet voldsomt til en stribe lande i Europa og sælger tøj, sko og accessories fra en lang række brands. (Arkivfoto) Foto: Hannibal Hanschke/Reuters
Hannibal Hanschke/Reuters
Den tyske koncern Zalando har løftet salget med 27 procent til 15,2 milliarder kroner i andet kvartal.
Foråret var præget af nedlukning i store dele af verden, hvor mange holdt sig hjemme, og det har man kunnet mærke hos tøjselskabet Zalando, der primært sælger tøj på nettet.
Det tyske selskab har løftet salget med 27 procent i andet kvartal til 15,2 milliarder kroner.
Det viser regnskabet fra tøjkoncernen, der er offentliggjort tirsdag morgen.
Samtidig er overskuddet næsten tredoblet til 913 millioner kroner.
- Vi er kommet stærkere ud af den første bølge af pandemien, end da vi gik ind i den, siger finansdirektør David Schröder i en kommentar til regnskabet.
Zalando har ifølge sit regnskab 34 millioner aktive kunder. Det tal er steget med seks millioner over det seneste år.
Zalando blev skabt i 2008 med speciale i at sælge sko på nettet. Siden 2010 har selskabet ekspanderet voldsomt til en stribe lande i Europa og sælger tøj, sko og accessories fra en lang række brands.
Blandt Zalandos ejere er danske Bestseller, der er ejet af Anders Holch Povlsen - en af landets rigeste.
Zalando forventer for hele 2020 en stigning i salget på mellem 15 og 20 procent sammenlignet med sidste år.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned