25 ton havbund skal undersøges

Vel i land fra havbunden i Femern Bælt skal op mod 2.500 bundprøver - i alt cirka 25 ton jord - nu i kølecontainere i Rødbyhavn og derfra fragtes til Lyngby.

Det hele er led i en undersøgelse til en værdi af cirka 30 millioner kroner, som går forud for det kommende byggeri af den faste forbindelse til Tyskland.
Der skal laves avancerede laboratorie-undersøgelser fra de øverste 100 meter jord i Femern Bælt. 

Femern A/S oplyser, at man har indgået kontrakt med firmaet Geo om løsning af opgaven. Ved hjælp af prøverne skal man få præcise oplysninger om såkaldte jord-deformationer og styrke i bunden.

Foto: Den faste Femern Bælt-forbindelse som den måske kommer til at se ud.

Der skal laves avancerede laboratorie-undersøgelser fra de øverste 100 meter jord i Femern Bælt.

Offentliggjort Sidst opdateret