5000 år gamle fodspor fundet ved Femern

Adskillige tydelige fodspor tegner sig i undergrunden langs det grenflettede gærde, tæt ved Rødbyhavn. Det skriver Kristeligt Dagblad.

For engang for omkring 5000 år siden begav et par fiskere sig nemlig ud for at redde deres fiskehegn og ruser fra vejr-gudernes rasen.

Under en voldsom storm blev hele systemet af fiskehegn med ruser overskyllet og dækket af sand. Så da de to fiskere trådte ud i det lave vand og gik på den sumpede havbund ned langs fiskehegnene, gled der sand ned i deres fodaftryk for hvert eneste skridt.

De blev takket være stedets særligt gode bevaringsforhold bevaret for eftertiden og er faktisk de ældste kendte menneskefodspor fundet i Danmark.

- Situationen og omstændighederne med denne stormhændelse for 5000 år siden er mere end heldig, for vi finder yderst sjældent fodspor efter fortidens mennesker. Men lige her betød oversvømmelsen med sand, at vi bogstaveligt talt kan følge de mennesker, der gik ud i forbindelse med stormen for at bjærge deres fiskeudstyr, siger arkæolog Terje Stafseth fra Museum Lolland-Falster, som står bag opdagelsen af fodsporene, der er dukket op i forbindelse med gravearbejdet ved den kommende Femern-forbindelse fra Danmark til Tyskland.

"Vildt at se det første fodspor"

Arkæologerne havde en anelse om muligheden for finde fodspor ud fra de første undersøgelser af profilen, og da de afdækkede overfladen, dukkede fodsporene op:

- Det var så vildt at se det første fodspor, hvor vi tilmed kunne se storetåen helt tydeligt. Så kommer de forhistoriske mennesker virkelig tæt på, og historien bliver pludselig personlig, fortsætter Terje Stafseth.

På nuværende tidspunkt har arkæologerne fundet 10-12 tydelige fodspor efter en størrelse 36 og en størrelse 42. Så to personer - af en vis størrelses- og måske aldersforskel - gik altså ud for at redde fiskesystemet fra stormens hærgen.

Fodsporene viser, at de har gået frem og tilbage langs hegnsforløbet, og arkæologerne håber at kunne følge sporene helt til ende.

- Fodsporene fører i retning af det ældste fiskegærde, hvor man formodentlig har haft fiskerusen fastgjort. Det virker ikke usandsynligt, at de har forsøgt at bjærge den i land. Så det finder vi forhåbentlig ud af, siger Terje Stafseth.

Enestående bevaringsforhold

Undersøgelser af de forskellige undergrundslag tyder på, at storme og oversvømmelser har fundet sted med jævne mellemrum ved Rødbyhavn.

- Stormhændelsen for 5000 år siden var en af de heftige. Men ud fra jordprofilen kan vi se spor efter andre store hændelser. Så sent som i 1872 fik fiskerne deres fiskegærde ødelagt, så regelmæssige storme har altså plaget fiskerne ved Rødbyhavn igennem mange tusind år, og særligt om efteråret var der ret meget knald på vinden, siger Terje Stafseth.

Man kan så undre sig over, hvorfor fiskerne var så vedholdende, for de arkæologiske udgravninger påviser gentagne reparationer og flytninger af fangstsystemet. Men det skyldes utvivlsomt de gode fiskeforhold.

Kystområdet ved Rødbyhavn havde i stenalderen form af to store laguner med ideelle fiskeforhold, og dem udnyttede man til fulde.

Her har arkæologerne fundet talrige fiskegærder bestående af stager nedstukket i havbunden med grenfletværk imellem. Disse gærder blev opstillet i sammenhængende forløb, så man kunne lede fiskene i retning af de fiskeruser, der sad fastgjort for enden af gærdet.

Ved Rødbyhavn er der fundet op til 37 meter lange, veltillavede hegnsforløb opsat i større systemer. Så der blev tydeligvis drevet storfiskeri i de fiskefyldte laguner allerede i begyndelsen af bondestenalderen.

Metoden med systemer af fiskegærde og ruser er særdeles effektiv og var faktisk i brug helt op i 1800-tallet. I 1874 blev området ved Rødbyhavn imidlertid inddæmmet og dermed forsvandt det oprindelige kystlandskab og lagunerne. Men det medførte nogle helt enestående bevaringsforhold, der betyder, at arkæologerne ved Femern-udgravningerne i dag står med de ældste, kendte menneskefodspor fundet herhjemme.