Bro mellem Lolland og Falster skal udvides

Passagerer på Lollandsbanen kan ånde lettet op, for i forbindelse med den kommende Femern-forbindelse bliver Frederik den IX's Bro udvidet med et ekstra jernbanespor for at kunne klare den øgede trafik.

Det er Transportministeriet, der løfter sløret for udvidelsen af Guldborgsund-broen i forbindelse med lovbehandlingen af den faste forbindelse over Femern Bælt.

Blandt andet Lollandsbanen, det regionale trafikselskab Movia samt Fonden Femern Bælt Forum har været i tvivl om, hvorvidt en dobbelspors-udvidelse af jernbanen fra Orehoved til Rødbyhavn også ville medføre en udvidelse af den gamle Guldborgsund-bro.

Men slå koldt vand i blodet, fastslår Transportministeriet:
- Transportministeriet kan bekræfte, at for at imødekomme den fremtidige jernbanetrafik, skal hele jernbanestrækningen fra Orehoved til Rødbyhavn udbygges fra at være enkeltsporet til en dobbeltsporet linje, herunder også forbindelsen mellem Falster og Lolland, fastslår ministeriet.

Den kommende dobbeltsporede jernbane skal også elektrificeres. Det kan ifølge erfaringer fra tidligere broer betyde, at Frederik den IX's Bros tid som klapbro er slut, og en epoke med gennemsejlinger via en oplukkelig bro i Nykøbing kan være forbi.




Frederik den IX?s Bro skal udvides med et ekstra jernbanespor i forbindelse med den kommende Femern-forbindelse.

Offentliggjort Sidst opdateret