Miljøchef Anders Jensen fra Femern Bælt A/S er slet ikke i tvivl om, hvad den største miljø-katastrofe kan blive, hvis der bliver bygget en bro over Femern Bælt:
- Det vil være en påsejling af broen, og den værste påsejling vil være af en olietanker. Det kan blive katastrofalt for miljøet, fastslog Anders Jensen, da han i går over for pressen beskrev den store VVM-undersøgelse, som bygherren er i gang med.
De næste år bruger Femern Bælt A/S omkring 300 millioner kroner på at kortlægge miljøet i Femern Bælt, før en kommende forbindelse kan bygges.
Og skulle det ende med en bro, er det især risikoen for en påsejling af et af de 60.000 skibe, der årligt passerer gennem Femern Bælt.
- Der er kaotisk trafik i Femern Bælt, fordi der ikke er en decideret sejlrende. Skibene sejler i dag på kryds og tværs af hinanden, fortæller Anders Jensen.
Femern Bælt A/S er derfor med forskellige simulatorer i gang med at kortlægge de forskellige scenarier, der kan opstå, hvis et skib eller olietanker er ved at påsejle en af de fremtidige bropiller.
Scenariet bliver ikke mindre af, at prognosen siger, at skibstrafikken i Femern Bælt i 2030 vil være vokset til omkring 100.000 skibe, der sejler igennem bæltet om året.
Anders Jensen fortalte i går, at man blandt andet arbejder med planer om at opdele sejladsen i en østlig og vestlig rende, hvis det bliver en bro. Og at man også vil konstruere bro-pillerne således, at de ved en påsejling bliver deformeret, således at et skib eller olietanker ikke bliver totalsmadret ved et sammenstød.
- Men bropillerne bliver lavet, så de kan tåle påsejling af det allerstørste skib, forsikrer han.
Kim Dahl Nielsen
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker