Cykelsti og fortov risikerer at lukke
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Transportminister: Hvis Storstrømsbroen ikke bliver vedligeholdt er der mulighed for, at den bliver lukket for gående og cyklister.
Efter byggeriet af en ny Storstrømsbro er stillet i bero, er der en fare for, at det ender med, at cyklister og gående ikke kan komme fra Sydsjælland til Falster.
Transportminister Hans Chr. Schmidt (V) kan fortælle, at Vejdirektoratet har beregnet, hvor lang tid den gamle bro kan holde endnu med eller uden reparationer. Og hvis der ikke ofres store summer på vedligeholdelse kan cykelsti og fortov blive lukket.
Det Socialdemokraternes transportordfører Rasmus Prehn, som har spurgt ministeren hvad vil det årligt koste at vedligeholde den nuværende Storstrømsbro de kommende år, og hvor længe vurderes det, at broen vil kunne holde til den nuværende brug uden at skulle gennemgå en totalrenovering.
Til det svarer ministeren:
Vejdirektoratet oplyser, at siden den politiske beslutning om at erstatte den eksisterende bro med en ny, har den eksisterende bro gennemgået et såkaldt ”kontrolleret forfald”. Der har således ikke i perioden været gennemført en løbende vedligeholdelse, blandt andet af overfladebehandling af stålkonstruktionen. Såfremt denne strategi fortsættes, vurderer Vejdirektoratet, at broen kan holde uden væsentlige meromkostninger frem til 2024. Banedanmark og Vejdirektoratet anvender årligt 10-15 millioner kroner tilsammen til drift og vedligeholdelse af broen efter denne strategi.
I svaret fortæller hans Chr. Schmidt også, at Vejdirektoratet ikke kan udelukke, at der skal indføres restriktioner for brug af cykelstien på broen sidst i perioden, da den er i dårlig stand. Ligesom Vejdirektoratet oplyser, at hvis broen skal levetidsforlænges i en længere periode, vil den løbende vedligeholdelse skulle genoptages.
Hvis den gamle Storstrømsbro skal holde 15 år endnu mener Vejdirektoratet at fortov og cykelsti skal udskiftes, der skal, foretages nødreparationer på kørebane og så skal man genoptage overfladebehandling af stålkonstruktionerne.
Se også billedserie: Vores bro forfalder
Se også billedserie: Storstrømsbroen set fra oven
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned