Når anlægsarbejdet med den kommende tunnel mellem Lolland og Fehmarn for alvor står til søs i midten af 2016, skal der være etableret en døgnovervågning af arbejdsområderne, og der skal ligge afviser-skibe klar til at gribe ind, hvis der opstår farlige situationer.
Det er Søfartsstyrelsen, der nu sammen med de tyske søfartsmyndigheder har givet påbud om et VTS-system under Femern Bælt-byggeriet. Det såkaldte Vessel Traffic Service-system kendes i forvejen fra Storebælt og Øresund, hvor overvågning og afviserskibe beskytter broerne mod påsejling.
Femern A/S har samarbejdet med søfartsmyndighederne om sejladssikkerheden under tunnelbyggeriet, og derfor kommer påbuddet ikke som en overraskelse.
For etableringen af VTS-tjeneste og afviserfartøjer kræves en to-årig planlægnings- og implementeringsperiode, og derfor startes allerede fra midten af næste år. Den dansk-tyske bemanding ventes at blive på to ledere og 26 operatører - som placeres i tyske Travemünde.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned