En byggeplads ved kysten til 500 mand
Femern A/S er på vej med kravene til de fremtidige produktionssteder.
Helt ud til kysten, og af enorme omfang. Femern A/S er som bygherre på den kommende faste Femern Bæltforbindelse ved at lægge sidste hånd på en rapport, der blandt andet skitserer de krav, der vil blive stillet til produktionssteder under byggeprocessen.
- Rapporten er meget vigtig for os i hele Østdanmark, sagde direktør Stig Rømer Winther, Femern Belt Development, da han forleden kunne løfte en flig af rapporten for de omkring 70 erhvervsfolk, der deltog i Erhvervsråd Lolland-Falsters julemøde i Bangs Have.
Ved hjælp af rapporten, der offentliggøres 12. januar, vil kommunerne allerede nu kunne forberede sig på at byde ind, når de forventede tre hovedentreprenører på selve byggeriet skal se sig om efter egnede produktionssteder.
Rapporten indeholder blandt andet illustrationen af en “fantom-byggeplads” helt ud til kysten, hvor der både håndteres brofag og støbes betonelementer. På langs er denne megabyggeplads 950 meter, og den går 375 meter ind i land, og dækker således et areal på 35 hektar. Her vil der ifølge den illustration, der blev vist i Bangs Have, skulle arbejde 500 mand og være plads til 300 parkeringspladser.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie