Eskilstrup: Centrum for trafik
Foto: Sådan skal det nye stationsområde ved Eskilstrup se ud ifølge Guldborgsund Kommune.
Sådan skal det nye stationsområde ved Eskilstrup se ud ifølge Guldborgsund Kommune.
Kommunen har fremtidsvision for Eskilstrup.
Et knudepunkt for trafik på både veje og baner. Sådan ser Guldborgsund Kommune på Eskilstrup.
Kommunen har en vision om, at en ny højhastighedsbane, almindelig jernbane, motorvej og landevej skal skære hinanden lige nord for byen. Området er samtidig udlagt som erhvervsområde for virksomheder, der har et stort transportbehov. Og et sådant knudepunkt vil give store muligheder for Nordfalster, siger kommunen også.
Visionen præsenteres i en skrivelse, som Guldborgsund Kommune for en uge siden sendte til Trafikstyrelsen. Denne styrelse har haft en høring for at få ideer til, hvordan jernbaneanlæggene til den kommende forbindelse over Femern Bælt skal se ud.
Trafikknudepunktet ved Eskilstrup spiller en stor rolle i kommunens svar til styrelsen.
- Hvis politikerne om nogle år beslutter at anlægge en ny bane til højhastighedstog langs med motorvejen, så vil Eskilstrup Station være et velegnet sted for både regionale og internationale tog, skriver kommunen blandt andet. Argumentet for dette er, at både bane og motorveje mødes ved Eskilstrup.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker