Femern A/S vil dele viden med sydeuropæiske tunnelgiganter
Foto: Femern A/S
Grafik: Femern A/S
Femern A/S slår kræfterne sammen med en af de helt store drenge i klassen for tunnelbyggerier
Det danske selskab har netop underskrevet en samarbejdsaftale med organisationen Brenner Basistunnel SE, der står bag det igangværende byggeri af en jernbanetunnel under Brennerpasset i Alperne på grænsen mellem Østrig og Italien, skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad.
De to store tunnelbygherrer har forskellige typer af tekniske udfordringer foran sig. Mens Femern A/S skal bygge sænketunnel under havet, skærer Brenner Basistunnel gennem en bjergkæde. Alligevel ser parterne gode muligheder i et samarbejde, der blandt andet er tænkt som et projekt for vidensdeling.
Desuden har parterne i den sydeuropæiske og det nordeuropæiske samarbejde det til fælles, at de skal bygge på tværs af landegrænser og dermed hører under to forskellige lovgivningssæt. Det er blandt andet på det område, at Femern A/S håber at kunne trække på nogle af de østrigsk-italienske erfaringer.
Den i alt 64 km lange Brennertunnel i Sydtyrol bliver en dobbeltsporet jernbanetunnel, der forbinder Innsbruck i Østrig med Fortezza i Italien. Når den er færdigbygget, vil den være verdens længste undergrundsjernbane.
Tunnelen under Femern Bælt bliver med sine 18 km mellem Rødby og Puttgarden verdens længste sænketunnel./ritzau
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker