Femern Bælt: Erhvervshavn i fare

Ideen om at udnytte flere transportformers møde ved den kommende Femern Bælt-forbindelse til en lokal erhvervshavn, trues nu af forslaget om at bruge kystlinjen til opfyldning med overskydende havbundsmateriale fra det kommende tunnel-byggeri.

I Lolland Kommune har både Femern Bælt-udvalget, og det tekniske udvalg i sidste uge sagt god for projektet: Det vurderes af kommunens embedsmænd til at være til gavn for kommunen. 

En af fortalerne for projektet er folketingsmedlem Flemming Møller, Venstre. Han undrer sig nu over kommunens holdning.
- Lolland Kommune har da ingen interesse i at spærre for udviklingen af et logistikccenter, mener Flemming Møller.

Ideen er blandt andet at undersøge, om logistikcentret kan bruge den arbejdshavn, som skal etableres lokalt under byggeriet. Men i kommunens svar til Femern A/S om opfyldnings-projektet forudsættes det, at arbejdshavn og andre produktionsfasciliteter bliver fjernet, inden kystlinjen fyldes op ud til molehovederne.
 - Logistikfolk siger at ideen om et lokalt logistikcenter ikke har nogen gang på jord - det tror jeg på, siger formanden for klima-, miljø- og teknikudvalget, Gert Mortensen, og bakkes op af formanden for Femern Bælt-udvalget, Hanne Møller.

Ideen om at udnytte flere transportformers møde ved den kommende Femern Bælt-forbindelse til en lokal erhvervshavn, trues nu af et andet forslag.

Offentliggjort Sidst opdateret