Femern-brev ind i tysk valgkamp
Foto: Carsten Bundgaard, arkivfoto
Carsten Bundgaard, arkivfoto
Folketingets transportudvalg er torsdag på tur i oprørte vande i Kiel.
Et “bekymrings-brev” om Femern Bælt-forbindelsen, transportminister Ole Birk Olesen (LA) har sendt til sin tyske kollega, er nu inddraget i valgkampen i delstaten Schleswig-Holstein.
Her skal der være valg 7. maj, og oppositionen fra CDU og FDP bruger det danske brev om bekymring for godkendelsesprocessen i delstatens forvaltning til at pege fingre ad regeringen bestående af SPD, De Grønne og det danske mindretals SSW.
Oppositionen udtrykker forståelse for den danske utålmodighed, og fra CDU lyder opfordringen til ministerpræsident Torsten Albig, at han bør fratage transportminister Reinhard Meyer ansvaret for Femern Bælt-projektet.
- Denne regering blamerer vores delstat, supplerer FDP og henviser til andre forsinkede infrastrukturprojekter.
Til gengæld har den socialdemokratiske statssekretær i Schleswig-Holsteins transportministerium, Frank Nägele, afvist ansvaret for forsinkelser:
- Hvis Femern A/S hele tiden sørger for alle nødvendige dokumenter rettidigt og i den nødvendige kvalitet, kan vi også sikre en gnidningsløs behandling af ansøgningen.
Tilfældet vil, at Folketingets transportudvalg torsdag er i Kiel for blandt andet at søge dialog om Femern Bælt-forbindelsen.
- Her er en kraftig reaktion på ministerens brev, konstaterer udvalgets formand, det lokalvalgte folketingsmedlem Lennart Damsbo-Andersen (S).
Læs artiklen: Damsbo: Ministerens brev gør kun tingene værre i torsdagens Folketidende.
Læs også: Dansk Femern-selvmål
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker