I dag fremlægger Femern A/S en samlet, teknisk undersøgelse af fire forskellige løsninger til den kommende Femern Bælt-forbindelse.
Allerede nu er det en sænketunnel, der er den foretrukne løsning, men i forbindelse med projektet er også mulighederne for en skråstagsbro, en hængebro og en boret tunnel blevet undersøgt. Alle fire løsninger rummer en firesporet motorvej samt en tosporet jernbane.
De tekniske undersøgelser af en boret tunnel er netop afsluttet, men de ændrer ikke ved den løsning, som Femern A/S foretrækker.
- Tværtimod er vi blevet bekræftet i, at en sænketunnel har mange fordele frem for en boret tunnel på en række parametre. Det gælder tekniske risici, byggetid, anlægsomkostninger og omkostninger til drift og vedligehold, siger Steen Lykke, der er teknisk direktør i Femern A/S.
Den endelige godkendelse af projektet vil i Danmark ske som en anlægslov, der vedtages af Folketinget. Herefter forventes det, at arbejdet kan gå i gang i sommeren 2014, og at tunnelen står færdig i 2020.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned