En tysk kritiker af Femern Bæltforbindelsen kalder det useriøst, at Femern A/S på den ene side fremlægger en pris på en sænketunnel, hvor der forudsættes polske priser på tunnelelementerne, mens den danske transportminister på den anden side lover danske og tyske arbejdspladser.
Det er medlem af den tyske Forbundsdag, Bettina Hagedorn, SPD, der peger på det, hun betegner som et dilemma:
Hvis ikke elementerne bliver fremstillet i Polen, men at arbejdspladserne i stedet sikres til Danmark og Tyskland, citerer hun den tyske betonelement-industri for, at der skal lægges op til 3,7 milliarder kroner oven i de 37,9 milliarder kroner, der er den officielle pris på sænketunnelen.
Hos Femern A/S ønsker man af “konkurrence- og forretningsmæssige hensyn” ikke at gå ind i en diskussion om detaljerne i de overslag, der er foretaget for at komme frem til den forventede pris.
Venstres trafikpolitiske ordfører, Kristian Pihl Lorentzen, henholder sig alene til de beregninger, der er foretaget af Femern A/S.
- Når arbejdet har været i udbud, og vi kender markedsprisen, skal vi under alle omstændigheder revurdere økonomien i projektet, siger han.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned