Femern-tunnel vil trække mange biler fra Storebælt
Foto: Femern A/S, arkivgrafik
Femern A/S, arkivgrafik
En stor del af den forventede trafikforøgelse mellem Lolland og Femern vil komme fra Storebæltsforbindelsen, skriver Ingeniøren.
Det bliver i høj grad bilister og togrejsende, som i dag rejser via Storebæltsbroen, der kommer til at benytte den faste forbindelse under Femern Bælt, når den ifølge planen står færdig i 2021.
Ingeniøren skriver i dag, med baggrund i en trafikprognose fra Femern A/S, at 40 procent af det såkaldte trafikspring på Femern Bælt-forbindelsen - der defineres som forøgelsen af trafikken på en given strækning som følge af ny infrastruktur - ventes at komme fra Storebælt.
Helt præcist fremgår det ifølge Ingeniøren af prognosen, at tunnelforbindelsen allerede i åbningsåret vil stjæle 718.000 personbiler fra Storebæltsforbindelsen.
Det er dog ikke alle, der er enige i den forudsigelse. Tidligere vej- og trafikchef i Vejdirektoratet, Knud Erik Andersen, kalder tallet for "helt nyt og dramatisk højt".
Femern A/S fastholder dog prognosen over for Ingeniøren og tilføjer, at tallet også har været vurderet af A/S Storebælt.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker