Organisationen Østdansk Turisme har slået sig sammen med sin tyske søsterorganisation Ostsee-Holstein Tourismus for at gøre Femernbælt-området til en ny grænseoverskridende turismedestination.
- Vi er ikke i tvivl om, at den faste forbindelse over Femernbælt vil få stor positiv betydning for turismen på Lolland-Falster, Møn og Sjælland, siger innovationschef Karin Melbye Holm fra Østdansk Turisme.
Hun forventer også, at Femernforbindelsen vil give en større stigning i turismen, end den vi så efter opførelsen af Øresundsbroen til Sverige.
Tyske turister udgør i dag størstedelen af de udenlandske turister, der gæster landsdelen, og tyskerne er det folkefærd i verden, der bruger flest penge på at rejse.
- Det er primært de mange udlandsrejsende tyskere, vi gerne vil have fat på og gøre opmærksom på vores område som feriemål, siger Karin Melbye Holm, der også forventer en stigning i turismen fra blandt andet Holland og Italien.
Resultaterne fra markedsundersøgelserne forventes at ligge klar i maj 2010, og skal tegne et billede af turismemulighederne for regionen før, under og efter konstruktionen den faste forbindelse.
- Vi vil på baggrund af undersøgelserne udforme en strategi for, hvordan vi kan bruge Femernforbindelsen til at fremme turismen, siger Karin Melbye Holm, hvilket Østdansk Turisme vil gøre ved udvikling af nye oplevelsesprodukter og skræddersyede tilbud.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde