Den første hovedsøjle, der er rejst, måler 800 gange 1.200 millimeter i omkreds. Søjlen er 27 meter høj og vejer næsten 27 tons. Foto: Femern A/SFemern A/S
Give Steel A/S kunne i denne uge rejse det første spær på den kommende tunnelelementfabrik.
Peter Levinsen HansenPeterLevinsen Hansen
OffentliggjortSidst opdateret
RØDBYHAVN Give Steel A/S kunne mandag markere en vigtig milepæl i byggeriet af den kommende tunnelelementfabrik til Femern-forbindelsen.
På byggepladsen er man nået så langt, at man har påbegyndt montagen af stålkonstruktionen til den første af i alt tre produktionshaller, hvor tunnelelementerne til Femern Bælt-forbindelsen skal produceres.
- Det første, vi monterer, er en af hovedsøjlerne, der måler 800 gange 1.200 millimeter i omkreds. Søjlen er 27 meter høj og vejer næsten 27 tons. Antallet af tons, der monteres dagligt, vil variere, men vi forsøger at få leveret stålspærene så tæt på det tidspunkt, de skal monteres, så vi undgår spildtid og dobbelthåndtering, forklarer Rasmus Østergaard, Project Director hos Give Steel A/S.
Give Steel A/S har fået totalentreprisen på de nye produktionshaller til Femern-projektet af Femern Link Contractors, FLC, og har opgaven med montage af de mere end 9.000 tons stålkonstruktion, der skal blive til i alt tre produktionshaller ved Rødbyhavn.
Give Steel A/S er en førende leverandør af stålkonstruktioner i Nordeuropa og producerer alle stålspær på fabrikken i Danmark.
Annonce
Det første rejste spær er en vigtig milepæl for Femern-projektet, lyder det fra teknisk direktør hos Femern A/S, Jens Ole Kaslund:
- Arbejdet med at rejse produktionshallerne er en afgørende og stor milepæl i forbindelse med etableringen af tunnelelementfabrikken. Fabrikken kommer dermed de kommende måneder for alvor til at tage fysisk form. Hallerne vil, når fabrikken er i drift, være centrum for produktionen af tunnelelementerne, der skal sejles ud og sænkes ned i Femern Bælt, fortæller han.
Den 18 kilometer lange sænketunnel mellem Rødbyhavn og Puttgarden, der åbner for trafik i 2029, kommer til at bestå af 79 tunnelelementer og 10 specialelementer.
Stålkonstruktionerne til de tre haller inkluderer mere end 20.000 stålspær, søjler og stålbjælker.
Arbejdet med montagen af hallerne vil tage over et år, og den første hal ventes at stå færdig til aflevering sidst i 2022.
Den samlede stålkonstruktion til de nye tre produktionshaller kræver mere end 9.000 tons. Billedet her er fra byggepladsen i oktober måned. Foto: Anders Knudsen/arkivAnders Knudsen/arkiv
Første lærlinge fra Lolland
Femern Bælt-forbindelsen har allerede skabt arbejdspladser og lærepladser i hele landet. Også hos Give Steel i Brande har man øget medarbejderstaben, og de første lærlinge fra Lolland er blevet ansat.
- Det er lærepladser, der er en direkte afledning af Femern-projektet. Og der er plads til flere, fortæller direktøren i Give Steel A/S, Torben Larsen, der forsøger at trække flere unge potentielle lærlinge fra Lolland-Falster til fabrikken i Brande.
Rekrutteringen af lærlinge er også vigtig for Joint Venture-selskabet Femern Link Contractors, der står for design og byggeri af sænketunnelen til Femern Bælt-tunnelen, da det er dem, der har lagt ordren på de danskproducerede stålkonstruktioner fra Give Steel A/S.
Her glæder man sig også over, at det allerede er lykkedes at få unge fra Lolland til Midtjylland for at tage en uddannelse.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde