Kulturminister Mette Bock (LA) var ude i plutten ved en af udgravningerne, hvor arkæolog og udgravningsleder Peter Deichmann og arkæolog Sjoerd van Riel viste en bronzealderbrønd. Her er der foreløbig fundet dyreknogler - håbet er også at finde fiskeben. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Kulturministeren tog gummistøvlerne på.
John KarlsenJohnKarlsen
OffentliggjortSidst opdateret
RØDBYHAVN - Godt, at der er lejlighed til at foretage de arkæologiske udgravninger, inden hele området forandrer sig.
Kulturminister Mette Bock (LA) lod mandag ikke en silende regn slukke begejstringen over de omfattende arkæologiske undersøgelser, Museum Lolland-Falster er i færd med øst for Rødbyhavn - inden byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen går i gang for alvor.
Ministeren var på et arbejdsbesøg på Lolland-Falster for at danne sig et indtryk af det lokale kulturliv - sådan som hun gør det landet rundt.
En af destinationerne på turen var Strandholm, hvor hun efter at have hørt om Kulturtjenestens arbejde med børne- og ungdomskultur, fik en introduktion til udgravningerne forud for Femern Bælt-forbindelsen.
I Femern A/S udstillingscontainer havde Museum Lolland-Falster opstillet nogle af de enestående fund, der hidtil er gjort under de omfattende udgravninger. På den måde fik Mette Bock lejlighed til blandt andet at se den flintedolk, der på grund af Syltholm-områdets fugtige undergrund kunne hentes op med den birkebark, håndtaget var viklet ind i, så stenaldermanden kunne holde bedre fast i den.
Annonce
- Det har man ikke fundet andre steder, kunne projektkoordinator Vibeke Knöchel Christensen, Museum Lolland-Falster, fortælle kulturministeren.
De fund af organiske fortidsminder, som under andre udgravninger kan bringe arkæologer i ekstase, når der bare er et enkelt fund, vælter her nærmest op af jorden og giver dermed et indtryk af, hvordan materialer som ben, træ - og birkebark har været brugt i dagligdagen for 5.000 år siden. Afdelingsleder Kasper Søsted fra museet fortalte den tydeligvis imponerede minister blandt andet om de fodaftryk, det er lykkedes at finde under udgravningerne.
Projektkoordinator Vibeke Knöchel Christensen fortalte ministeren om nogle af de mange enestående fund, der hidtil er gjort under Femern Bælt-udgravningerne. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker