Internationalt felt kæmper om den nye Storstrømsbro
Sådan kommer den nye Storstrømsbro til at se ud. Foto: Arkivgrafik: Vejdirektoratet
Arkivgrafik: Vejdirektoratet
Der er udsigt til knivskarp international konkurrence om at bygge den ny Storstrømsbro.
Da fristen for at søge om deltagelse i konkurrencen udløb fredag eftermiddag lå der ansøgninger fra syv konsortier, skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Det oplyser Erik Stoklund Larsen, anlægschef i Vejdirektoratet, der er bygherre på den ny bro.
Der er tale om internationale konsortier, hvor enkelte også har danske deltagere. Der er også en fjernøstlig ansøger. Der er flere meget store entreprenører blandt ansøgerne.
- Syv ansøgere er meget passende. Der deltog otte firmaer i den tekniske dialog, som vi gennemførte op til udbuddet, så ansøgninger fra syv konsortier er meget tilfredsstillende. Fordelen med den tekniske dialog er jo, at de ansøgere, der har været med der, ved, hvad de går ind til, siger Erik Stoklund Larsen.
Vejdirektoratet forventer at kunne prækvalificere formentlig fem konsortier i maj, hvorefter udbudsmaterialet udsendes i juni.
Udbuddet gennemføres med konkurrencepræget dialog, der forventes gennemført i begyndelsen af 2016. Kontrakt med det vindende konsortium sker efter planen i sommeren 2016.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde