Kæmpehavn skal skaffe 500 Femern-job til Fyn

Der bliver brug for masser af arbejdskraft, når byggeriet af en fast forbindelse over Femern Bælt går i gang i 2013. Og Odense Havn vil kæmpe for, at Fyn og Munkebo får en god bid af de arbejdspladser. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Havnen vil udvide sin terminal på Lindø, så den bliver tre gange så stor som nu. Dermed bliver der plads til en af de byggepladser, der skal bygge de elementer, som derefter sejles til Femern Bælt.
- Havneterminalen i Odense Fjord er nærmest en idéel placering, siger direktør Carsten Aa, Odense Havn.

Virksomheden vil investere de nødvendige 200 millioner kroner i byggeriet, og det vil formentlig ske uanset om den kommende bro-entreprenør vælger at bygge i Odense Fjord.

Hvis den faste forbindelse bliver en bro, vil mange af de 500 job passe perfekt til de fyrede Lindøarbejderes kvalifikationer. Derfor har Odense Havn og Lindø Industripark allerede aftalt at komme med et samlet tilbud, hvis der bliver mulighed for det.
/ritzau/

Der bliver brug for masser af arbejdskraft, når byggeriet af en fast forbindelse over Femern Bælt går i gang i 2013.

Offentliggjort Sidst opdateret