KENDT VIRKSOMHED VINDER FEMERN-KONTRAKT
Kontrakt om drift af tunnelhavne er indgået.
FEMERN BÆLT: Selskabet Femern Link Contractors (FLC), som er med til at bygge Femern Bælt-forbindelsen, har indgået kontrakt med det store shippingfirma Blue Water Shipping om driften af tunnelbyggeriets to arbejdshavne ved henholdsvis Rødbyhavn og Puttgarden. Det oplyser Blue Water Shipping i en pressemeddelelse.
Ifølge pressemeddelelsen består opgaven blandt andet i at prioritere skibsanløb, allokere kajer, indberette til myndigheder og sikre, at ISPS-lovgivning overholdes. ISPS-reglerne har som overordnet formål at beskytte den internationale skibstrafik.
- Vi er stolte over, at FCL har betroet os denne vigtige kontrakt. Vores primære opgave bliver at sikre en høj standard i den daglige drift af havnene med erfarent personale, optimere sikkerhed og varetage agenturet for de skibe, der anløber havnene, forklarer Troels Nyerup, der er Harbour Manager hos Blue Water, i pressemeddelelsen.
Blue Water har i forvejen en servicekontrakt med et andet Femern-selskab, Fehmarn Belt Contractors, om at varetage klarering af skibe, crew change og husbandry services, dokumentation og rapportering til myndigheder.
I den forbindelse åbnede Blue Water et lokalt kontor i Rødby i 2021, og det vil man nu udvide på grund af den nye kontrakt.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker