Femern A/S er klar til at opføre et stort udstillingscenter øst for Rødbyhavn og vil gerne i gang med at bygge hurtigst muligt - med forventet byggestart i efteråret.
Foreløbig er Lolland Kommune i færd med at udsende et debatoplæg, der skal give borgerne mulighed for at give deres mening til kende, inden der skal laves lokalplan og tillæg til kommuneplanen for at bane den planlægningsmæssige vej for centret.
Udstillingscentret er blandt de Femern Bælt-opgaver, som politikerne har valgt at fremskynde - til dels af hensyn til den lokale beskæftigelse.
Den udsete grund midt mellem Rødbyhavn og den kommende Femern Bælt-tunnel er velegnet til det fremrykkede byggeri, fordi den i forvejen er indenfor byzonen og i kommuneplanen fastlagt som et erhvervsområde.
Der er tale om et byggeri af en anseelig størrelse: Udstillingscentret vil kunne få et grundareal på op til 1.800 kvadratmeter, og en højde på 14 meter.
Femern A/S har tidligere præsenteret ideen med at udforme udstillingscentret som et af de tunnelelementer, der om nogle år skal sænkes ned på bunden af Femern Bælt.
Det er meningen, at debatoplægget skal være i høring fra midt i næste uge og til den 25. juni.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned