LAV PRIS STAK HØJ KVALITET I FEMERN-UDBUD OM TRANSFORMATORSTATION
Spanske Elecnor vandt kontrakten på at bygge en ny transformatorstation til Femerntunnelen.
Elecnor via femernreport.com/
Det billigste tilbud på godt 306,5 millioner kroner var 28 millioner billigere end konkurrenten. Til gengæld er kvaliteten ringere på tre prioriterede områder, skriver FemernReport.com.
Spanske Elecnor vandt kontrakten på at bygge transformerstationen til Femerntunnelen med et tilbud på knap 306,5 millioner kroner. Konkurrenten, Siemens-Aarsleff, bød knap 334,5 millioner – men scorede højere på kvalitet. Det skriver FemernReport.com, der er et nichemedie, der følger byggeriet af Femern Bælt-tunnelen.
Det var spanske Elecnor, der løb med TPS-kontrakten med et tilbud på godt 306,5 millioner kroner. Den eneste konkurrent, et konsortium bestående af tyske Siemens og danske Aarsleff, tilbød at bygge transformerstationen for knap 334,5 millioner kroner.
Pris vægter højest
I udbudsmaterialet fra Femern A/S var pris vægtet med 70 procent. De sidste 30 procent var tre kvalitative kriterier. Energieffektivitet på en særlig del af arbejdet var vægtet med 15 procent. Her var det Siemens-Aarsleff tilbuddet, der havde højt energieffektivitet med 98,1 procent mod Elecnors 97,33 procent, skriver femernreport.com.
Tabertilbud over en time bedre på oppetid
Oppetid blev vægtet med 7,5 procent. Femern A/S havde betinget sig maksimalt 260 minutters nedetid om året svarende til en oppetid på 99,95 procent. Her var tilbuddet fra Siemens-Aarsleff 70 minutter bedre på et år end det vindende tilbud, skriver femernreport.com på baggrund af en aktindsigt i de fremsendte tilbud.
Forskel på 4,5 års levetid
Også på det sidste kvalitetskriterie var Siemens-Aarsleff det bedste bud. Femern A/S havde i udbudsmaterialet betinget sig, at anlægget kunne være i drift i minimum 40 år. Det vindende tilbud fra Elecnor lød på 50 års levetid, men Siemens-Aarsleff-konsortiet kunne love 54 år og seks måneder, skriver femernreport.com.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde