Lars Løkke besøg på Svanevig Hospice. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
BILLEDSERIE: Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen var i går på Lolland-Falster.
Hans GandrupHansGandrup
OffentliggjortSidst opdateret
Den kommende Femern-forbindelse er en gigantisk chance for Lolland-Falster. Men også en risiko. Det mener Lars Løkke Rasmussen, Venstre-formand. Partiet har blandt en håndfuld af fokuspunkter til den valgkamp, som allerede er ved at blive løbet i gang, også “virksomheder i yderområder”.
Emnet var også et omdrejningspunkt for hans besøg i landsdelen i går - med Femern som et vigtigt element.
- Anlægsarbejdet vil betyde masser af ny aktivitet og travlhed i området. Det giver sig selv. Men når vi ser frem til tiden efter, tunnelen står færdig, har vi det i virkeligheden meget enkle spørgsmål, om man stopper - eller kører forbi... Det er op til Lolland-Falster at forberede sig på at udnytte den fordelagtige placering, man får i fremtiden. Det gælder umiddelbart i forhold til logistik og transport. Men også for stribevis af andre brancher. Hvis man kan gribe chancen, siger Lars Løkke Rasmussen.
Han peger på, at Femern-forbindelsen vil knytte både Lolland-Falster i særdeleshed og Danmark generelt tættere til et vigtigt tysk marked, som efter hans opfattelse kan blive meget større for dansk erhvervsliv.
- Der er store muligheder. Tallene viser, at en stor del af den danske samhandel foregår i den nordlige del af landet. Potentialet er meget større. Men det kræver, at man erhvervsmæssigt og uddannelsesmæssigt gør en målrettet indsats i forhold til sprog, samarbejde med mere. Og Lolland-Falster vil være en naturlig “dør” til Tyskland, siger Lars Løkke Rasmussen.
Annonce
Læs mere i fredagens udgave af Folketidende om Lars Løkke Rasmussens besøg på Lolland-Falster torsdag, hvor han lagde vejen forbi Hardi på Nordfalster og Svanevig Hospice på Lolland. Det blev også til et indslag i Radio SydhavsØerne og besvarelse af læserspørgsmål på Folketidende.
Seneste artikler
250 frivillige sendte de første af 10.000 løbere godt afsted
Næsgaard-elever løber med i stor stil: - Broløbet er once-in-a-lifetime
Karin har fulgt brobyggeriet fra første parket: Søndag rykker folkefesten ind i Orehoved
Kirsten Sydendal i jubel over ø-planer: - Det er første gang, jeg ser ø-færgerne nævnt
Fra storbylivet i Shenzhen til Sydfalster: Claudia og Kun har forelsket sig i Væggerløse
Mest læste artikler
Stopper efter 140 år: - Vi kan ikke betale købmanden med traditioner
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Kronprinsen til stor brofest
Nabo taber klagesag om kæmpe solcelleanlæg
Kronprinsen på broen