- Det er uacceptabelt. Vi bliver togmæssigt et lukket land, siger borgmester Stig Vestergaard, Lolland Kommune, om de seneste meldinger om Storstrømsbroens sundhedstilstand.
Han finder den nuværende situation med tre ugers lukning "forfærdelig for pendlerne", men peger samtidig på de konsekvenser for kommunen, usikkerheden om Storstrømsbroen har på længere sigt.
- Man er jo nød til at se på den bro alligevel. Det vil være uholdbart, hvis den skal lukkes igen og igen, fordi den skal repareres. Jeg tør slet ikke tænke på hvad der sker i den situation, når Femern Bælt-tunnelen står færdig, siger Stig Vestergaard.
- Ingen af os ved endnu hvor slemt det står til, men vi er i forvejen nogen der frygter for kapaciteten med den ensporede Storstrømsbro på en fremtidig to-sporet jernbane.
Stig Vestergaard ser desuden muligheden for i samme omgang at give den fremtidige Femern Bælt-jernbane en alternativ linjeføring, så fremtidens godstoge kan komme uden om Nykøbing.
- Og gerne også så den kommer op forbi Maribo, så man kan lave en station her, siger Stig Vestergaard. Han ved godt at en ny Storstrøms-løsning er kostbar.
- Men jeg synes man skal se at komme i gang. Vi ved jo at det tager mange år at planlægge og bygge en ny bro, siger Stig Vestergaard.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker