Lolland vil skrive til transportministeren
Foto: En metal virksomhed har købt en grund vest for Finlandsvej. Men stoppes byggeplanerne.
En metal virksomhed har købt en grund vest for Finlandsvej. Men stoppes byggeplanerne.
Bro-reservation forhindrer etablering af virksomhed.
Med henvisning til den kommende faste forbindelse over Femern Bælt, har Transportministeriet sagt nej til at lade Lolland Kommune give en ny virksomhed lov til at etablere sig på vestsiden af Finlandsvej i Rødbyhavn. Det får nu kommunen til at reagere:
- Det vil jeg ikke finde mig i. Det er håbløst, at man på den måde lukker i for en erhvervsudvikling, siger borgmester Stig Vestergaard, der har et enigt økonomiudvalg bag sig.
Det er projekteringsloven, der trådte i kraft den 17. april i år, der giver ministeriet mulighed for at stoppe nyt byggeri indenfor det areal, der kan forventes at skulle bruges i forbindelse med brobyggeriet.
Kommunen har allerede solgt den pågældende jord til en virksomhed, der har konkrete planer om at etablere sig.
Det er en virksomhed, som har givet lokalt håb om arbejdspladser indenfor smedefaget.
Projekteringsloven påbyder kommunen at sende planer om nyetablering ind til vurdering i Transportministeriet - i det pågældende tilfælde anså man det i kommunen som en formalitet.
Men svaret var nedslående: Det blev et nej til at lade virksomheden bygge på den pågældende grund.
- Men den ligger jo tæt op mod Rødbyhavn, og man kan ikke forestille sig at man får brug for den i forbindelse med byggeriet af den faste forbindelse, siger kommunaldirektør Thomas Knudsen, Lolland Kommune. Han forsøger at gå i dialog med ministeriet for at få genovervejet afslaget.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker