Lønsnyd for millioner på Femern-byggeri
Flere hundrede arbejdere på Femern-byggeriet kan nu se frem til kompensation. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Flere hundrede ansatte på Femern-byggeriet kan nu se frem til en kompensation for overarbejde, som de i første omgang blev snydt for.
Danmarkshistoriens største byggeprojekt, Femern-forbindelsen mellem Danmark og Tyskland, er blevet ramt af deres første store sag om lønsnyd for millioner.
Det skriver Fagbladet 3F.
Sagen handler om, at flere hundrede ansatte på byggeriet ikke fik betaling for det overarbejde, som de foretog, men som de havde krav på, i en periode fra august 2021 til oktober 2022.
Det koster firmaet MSE Entreprise, der nu skal betale en bod på 5,6 millioner kroner for brud på overenskomsten.
- Folkene på Femern-byggeriet skal have det, de har krav på. Vi har medlemmer, der hver især modtager mere end 100.000 kroner med det her forlig, og det er vi glade for, siger Bjarne Jensen, næstformand for 3F Lolland.
MSE Entreprise havde skrevet under på en overenskomst, som de så sidenhen ikke fulgte, og det koster dem altså nu en bod på flere millioner, som skal udbetales til over 260 ansatte, skriver fagbladet 3F
Direktør og ejer af af MSE Entreprise vil ikke kommentere sagen overfor fagbladet.
Firmaet har stadig opgaver på Femern-byggeriet.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub