Lykkeriddere vil score Femern-kassen
Nogle har allerede hævdet, at området omkring den kommende Femern-forbindelse bliver et rent Klondyke - altså et område, hvor lykkeriddere, platugler og andre med håb om at score kassen vil strømme til.
Og noget kunne tyde på, at de første lykkeriddere har været på spil.
I hvert fald kan erhvervskonsulent Peter Olsen fortælle, at Lolland Kommune allerede har haft en stribe henvendelser fra investorer, der vil købe erhvervsjord i Rødby-området.
- Men det er lykkeriddere, der vil lade jorden ligge - og så sælge den videre med fortjeneste. Men det vil vi ikke. Der skal ifølge planerne bygges med det samme. Så når de siger, de vil lade jorden ligge, bliver de afvist.
- Det skyldes også, at vi ikke vil blokere erhvervsområdet, for så kan dem med reelle hensigter jo ikke være der, siger Peter Olsen.
Direktør Stig Rømer Winther fra Fonden Femern Bælt Forum er endnu ikke stødt på nogle, der er ude på at score kassen på en nem måde i kølvandet på den kommende bro.
- Men jeg er slet ikke i tvivl om, at disse lykkeriddere også kommer til os.
Men jeg er glad for, at Lolland Kommune gør, som de gør. For det, der ikke må ske, er, at der sælges store arealer, som bare blokerer for udvikling, når forbindelsen er der, siger Stig Rømer Winther.
Lolland Kommune afviser investorer, der vil købe jord i Rødby-området i håb om senere at kunne sælge det med stor fortjeneste.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned