Måske bliver det en Femern-tunnel
Arkivfoto
Om vi skal vi kunne køre over en bro eller gennem en tunnel mellem Lolland og Femern, er endnu ikke besluttet.
En tunnel under Femern Bælt har i flere år været betragtet som den dyreste løsning.
Men nu viser det sig at en tunnel måske er mere konkurrencedygtig end hidtil antaget. Det synes at være resultatet efter et års arbejde med forskellige løsninger, skriver Femern A/S i en pressemeddelelse.
To rådgiverkonsortier har det seneste år designet og beregnet på hver sit forslag til en fast forbindelse over Femern Bælt. Den ene gruppe med Cowi A/S & Obermeyer i spidsen tegner på en bro, mens den anden gruppe med Rambøll, Arup og TEC i spidsen designer en sænketunnel. Femern A/S er nu i gang med at granske rådgivernes forslag.
I Statstraktaten mellem Danmark og Tyskland er det aftalt, at en skråstagsbro over det 19 km brede Femern Bælt er den foretrukne løsning mens en sænketunnel er det foretrukne alternativ.
Om det bliver en bro eller en tunnelløsning ventes afgjort inden årets udgang.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde