Ministeren slår banebyggeri i gang
Orehoved Station. Foto: Claus Hansen, arkivfoto
Claus Hansen, arkivfoto
Transportministeren kommer i dag til Orehoved for at slå første spuns i til udbygningen af strækningen mellem Ringsted og den kommende Femern Bælt-tunnel.
Efter foreløbig mest at have revet ned og gjort plads, starter nu det byggeri af 18 vejbroer på Lolland-Falster, der går forud for jernbaneudbygningen til den kommende Femern Bælt-forbindelse.
Transportminister Magnus Heunicke kommer i den anledning til Orehoved i dag, hvor han på Gåbensevej vil slå den første spuns i til den nye bro, der skal opføres her.
Sammen med ministeren kommer blandt andet den administrerende direktør i Femern A/S Claus F. Baunkjær og den administrerende direktør i Banedanmark Jesper Hansen.
Det bliver ikke ministerbilen, som skal sørge for, at Magnus Heunicke kommer til Orehoved. Både minister, embedsmænd og pressen er inviteret med på et særtog, som afgår fra Københavns Hovedbanegård mandag formiddag og ankommer til Orehoved klokken 12.27.
Broarbejdet på Lolland-Falster er en del af de fremrykkede aktiviteter i tilknytning til Femern Bælt-projektet, som politikerne har sat i gang - endnu inden selve anlægsloven til projektet er vedtaget.
Jernbaneudbygningen forventes samlet at koste omkring ni milliarder kroner. For de penge bliver der etableret dobbeltspor hele vejen fra den kommende tunnel til Ringsted, og der sættes køreledninger op til fremtidens eltog. Efter opgraderingen vil togene kunne køre op til 200 kilometer i timen på strækningen.
Banedanmark startede arbejdet med de 18 vejbroer på Lolland-Falster allerede i foråret - fire eksisterende broer blev revet ned. Foruden Gåbensevej kommer der nu også nye broer på Tårngade i Eskilstrup, Hulemosevej ved Nykøbing og Errindlevvej ved Tågerup.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde